Frederiksberg Rådhus

For 150 år siden var Frederiksberg stadig et landbosamfund med en landsby langs Allégade, Smallegade og Bredegade og med spredtliggende gårde og landsteder ude på bymarken.

Befolkningstallet lå på omkring 3000, og som i de øvrige landdistrikter var det kommunestyret som et fælles sogneforstanderskab for Frederiksberg og Hvidovre.

Med ophævelsen af bygningsrestriktionerne uden for Københavns volde i 1852, skete der for alvor en udvikling i byen på Frederiksberg, og i år 1900 havde byen bredt sig ud til Fasanvejene og befolkningstallet var nu rundet op til omkring 75.000.

Omdannelsen til et storbysamfund gjorde, at Frederiksberg blev en selvstændig kommune, og i 1858 fik de efterhånden samme status som landets øvrige købstæder.

I det første stykke tid var kommunens opgaver dog ikke større, end at kommunalbestyrelsen selv kunne klare dem, men med større udvikling fik Frederiksberg store krav til skoler, socialforsorg, hospitalsvæsen og forskellige tekniske anlæg.

Allerede i 1860’erne ansættes de første embedsmænd i byen, og i løbet af en kort årrække opstod der et egentligt kontorsystem bestående af et sekretariat for kommunalbestyrelsen, et kasserer og skattekontor, et bogholderi og kontorer for fattigvæsenet, stadsingeniøren og skolevæsenet.

Kommunalbestyrelsen og embedsmændene måtte i de første 30 år med jævne mellemrum flyttes rundt fra den ene bygning til den anden og blev henvist til nødtørftige og ydmyge lokaler.

I den første tid efter at Frederiksberg var blevet en selvstændig kommune blev førstesalen i Fattighuset i Allégade 14 anvendt som et mødelokale for kommunalbestyrelsen, og allerede i 1863 da det nye fattig- og sygehus på Lampevej (Howitzvej) stod færdigt, flyttede man byens styre hertil, idet der i en del af bygningen skulle indrettet fælles mødesal til kommunalbestyrelsen og fattighedskommissionen samt laves kontorer til kommunens sekretær og kasserer.

Kommunalbestyrelsen blev kun syv år på Lampevej. Fattighedsvæsenets opgaver var blevet så store, at mødesalen i 1870 blev inddraget til kontorformål, mens kommunalbestyrelsen i flere år måtte leje sig ind i Smallegade nr. 1. For at have nok plads.

Først da Skolen på Lampevej i 1874 stod færdig, bedredes forholdene en smule. Fire af skolens klasselokaler var således blevet inddraget til mødesal for kommunalbestyrelsen, to udvalgsværelser samt kontorlokaler til den kommunale administration.

Men med den stadigvæk voksende administration, og som følge af et ønske om at anskaffe selvstændige lokaler til det kommende Frederiksberg Birk, var situationen på sigt uholdbar.

Da brandvæsenet alligevel skulle flyttes fra de trange forhold i den fælles politi og brandstation på Pile Allé, valgte man at lave en tilknytning til den nye brandstation i 1886, på den egentlige administrationsbygning på hjørnet af Falkoner Allé / Howitzvej.

Den nye bygning blev holdt i den stil der blev brugt for monumentale bygninger.

Et nyt rådhus
Op igennem den første halvdel af det 20. århundrede fortsatte byvæksten i Frederiksbergs, og i 1950 var kommunen stort set helt udbygget og havde nået sit højeste befolkningstal på 120.000.

Befolkningstilvæksten og de opgaver, der sammen med velfærdsstatens gradvise opbygning blev lagt på det offentlige, der stillede kommunen over for yderligere opgaver.

Kort efter år 1900 skulle man opdele den kommunale administration til selvstændige forvaltninger med underordnede kontorer, inden for disse rammer opstod der efterhånden flere nye afdelinger som f.eks. Kasse og regnskabsafdelingen, Skattevæsenet, Bolig og ejendomsafdelingen, særlige ingeniørafdelinger, Bygningsinspektoratet, Byg­ningsafdelingen, Byplanafdelingen og Socialkontoret.

Selv om Forsørgelses og hospitalsvæsenets kontorer allerede i 1903 kunne flyttes ud til administrationsbygningen på hospitalet på Nordre Fasanvej, blev forholdene så trange i rådhuset på Falkoner Allé, at der i kommunalbestyrelsen i 1896 og igen i 1907 blev stillet forslag om at lave en ny rådhusbygning. Planerne blev aldrig rigtig til noget og i første omgang måtte man nøjdes med at inddrage de to kommunale skoler på nabogrundene.

Nogle af lokalerne på rådhuset blev frigjort i forbindelse med Birkets og brandvæsenets flytning over til domhuset og den nye brandstation i henholdsvis 1921 og 1932, men det var heller ikke tilstrækkeligt nok.

Der opføres flere administrations-barakker, og efterhånden måtte man finde kontorer i et stadigvæk stigende antal lejede lokaler rundt omkring i byen.
Men løsningerne var og blev midlertidige og i længden ikke tilfredsstillende nok.

I lyset af at Frederiksbergs selvstændighed i betænkningen fra den såkaldte København-Frederiksberg Kommission blev stadfæstet, udskrev kommunalbestyrelsen i 1936 en arkitekt konkurrence med henblik på opførelse af et helt nyt rådhus.

Det nuværende Frederiksberg Rådhus beliggende ved Smallegade på Frederiksberg, Blev bygget i år 1942 til år 1953 og rummer blandt andet kontorer, rådhushal, festsal og en bryllupssal. I kælderen ligger Frederiksberg stadsarkiv og en kommandocentral.

Rådhuset er over 60 meter bredt og 120 meter langt. Fra det 60 m høje rådhustårn er der udsigt over Frederiksberg, København og Øresundsbroen kan også skimtes i horisonten.

På Rådhuspladsen er placeret Vandkunsten, som er lavet af Anker Hoffmann.

Byggeriet påbegyndte i 1942, men blev en del forsinket af materialemanglen under 2. verdenskrig, så hele byggeriet stod først færdigt fremme i 1953.

Den første arkitekt som var tildelt byggeriet var Henning Hansen, han afgik dog ved døden i 1945, to andre arkitekter ved navn Carl H. Nimb og Helge Holm overtog projektet og endte med at fuldføre byggeriet.

Rådhuset erstattede det tidligere rådhus (som senere blev revet ned). Det blev bygget i 1885 og stod færdig i 1886. Det Rådhus lå ved Howitzvej og Falkoner Allé.

Frederiksberg Kommandocentral som ligger i kælderen på Frederiksberg Rådhus, blev brugt som bunker til Civilforsvaret fra Rådhuset blev færdigt i 1953, og til efter at Berlinmuren faldt. Bunkeren blev igen brugt ved Cubakrisen i 1962, eksplosionen på Valby Gasværk i 1964 og ved Tjernobyl ulykken i 1986.