Murermestre

På grund af fagets frie karakter optræder murerlavet forholdsvis sent. Det ældste kendte segl er Københavns Murer og Stenhuggerlaugs som er fra 1623. Centralforeningen af Murermestre i Danmark blev oprettet i 1885, og Murerforbundet i Danmark, der organiserede murersvendene, i 1887.

Ifølge de generelle lavsartikler fra 1682 bestod en murermesters arbejde i at udarbejde en bygningstegning, lave et udgifts overslag og en praktisk gennemførsel af byggeriet, han skulle også kunne mure hvælvingerne på bygningen. De fleste af disse funktioner udgør stadig væsentlige elementer i en murermesters arbejde.

Murerfaget er et af de typiske byggefag med skiftende arbejdspladser. De traditionelle redskaber som bliver brugt har i århundreder været murske, fugeske, tommestok, murerhammer, loddebræt, vinkel og forskellige pudsebrætter.

Fra de sidste årtier i 1900 tallet, er en ny teknik inddraget i stigende omfang, således er alt andet end det håndværksmæssige, f.eks. transportmidler, er blevet moderniseret.

I 1990’erne bestod omtrent halvdelen af murerarbejdet i at ombygge eller reparere på det helt ødelagte eller hærgede bygninger.

En del nybyggeri opføres stadigvæk som det traditionelle murerhåndværk, men elementbyggeri af beton er blevet i en høj grad dominerende.

Mureruddannelsen, der veksler mellem praktik i en virksomhed og undervisning på teknisk skole, er en erhvervsuddannelse, der varer ca. 3 år og 5-9 måneder. Det er muligt at tage EUXi forbindelse med uddannelsen.