Strøget

Den er selvfølgelig hurtigt blevet overhalet af andre gader rundt i verden, som Rue Sainte Catherine i Bordeaux, men den er dog stadig en af Europas længste gågader. Navnet stammer fra ordet ”Strøg”, som i betydning er strækning. Det blev oprindeligt brugt om Østergade i sommerrevyer omkring 1876 og 1883, men kom stille og roligt til at dække hele forløbet mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv.

I 1962 blev den dog ofte omtalt som ”Gågaden”, men da navnet blev brugt om mange andre gågader, frafaldt det igen. I dag bruges navnet ”Strøget” også om andre gågader

i København. Strøget består af følgende gader/torve: Frederiksberggade; den nyeste af Strøgets gader anlagt efter bybranden i 1728, og navnet skyldes, at den dengang førte til den daværende byport Vesterport, hvorfra vejen til Frederiksberg gik. Gammeltorv; byens ældste torv kendt fra 1300-tallet, men som antageligt allerede eksisterede i 1100-tallet.

Varetegnet for torvet er springvandet Caritasbrønden, der springer med guldæbler på den kongelige fødselsdage. Nytorv; dag et stort torv sammen med Gammeltorv, men da det blev anlagt i 1606 lå det som et nyt særskilt torv bag Københavns daværende rådhus. Efter bybranden i 1795 blev de to torve forenet, og det nye

rådhus blev etableret ved Nytorv i bygningen, der nu rummer Københavns Domhus.Nygade; den korteste gade, der blev anlagt i 1685.

Efter en brand blev det muligt at komme gennem Gammeltorv og Vimmelskaftet, hvor det før var gennem Skoubogade og Skindergade. Navnet kom af, at de fleste andre gader havde haft flere århundrede bag sig.

Vimmelskaftet; kendt fra 1300-tallet. Skindergade og Skoubogade havde en form, der mindede om et vimmelskaft, og deraf kom navnet. Amagertorv; også kendt fra 1300-tallet. I 1600-tallet var det her, at bønderne havde deres marked. Storkespringvandet blev bygget i 1894.

Østergade; navnet kendes fra 1447, da gaden førte til byporten Østerport, der på daværende tidspunkt lå ved nuværende Kongens Nytorv. I 1647 blev byporten flyttet til det nuværende Østerport Station. I første halvdel af 1800-tallet var Strøget blevet et sted, hvor man spadserede. Det galt både kendte og ukendte, som kom her for at se og blive set. Efter sigende kunne man i 1840’erne bekendtgøre en forlovelse ved at spadsere med kvinden ad Østergade eller Vimmelskaftet mellem kl. 14 og 16. Nogle årtier senere, 1884-1912, havde Politiken til huse på hjørnet af Østergade og gaden Integade, som i dag er en del af Magasins Torv. Man opførte hesteomnibusser og sporomnibusser ud af Gammel Kongevej i 1872, hvor man, selvom der

ikke var spor på Strøget, kunne køre på de almindelige gader også. Hestene fortsatte frem til 1913, hvor de blev afløst af motorbusser, og i 1919 blev de overtaget af Københavns Sporveje, hvor det fik navnet linje 11, og senere en linje 19, som kørte ad Strøget. De blev dog indstilet i 1940 som følge af besættelse, men de blev genoptaget igen efter besættelsen. Nu var Strøget dog blevet ensrettet i retningen mod Rådhuspladsen, i 1962 blev den helt omlagt til gågade, og derfor blev linjerne omlagt af parallelle gader som Vingårdsstræde, Gammel Strand og Vandkunsten.

De blev helt nedlagt i 1996, 2003 og den sidste linje i 2011. Strøget blev omlagt til gågade som følge af bilernes dominans, der tiltog. Ændringen blev gjort permanent i 1964, og gaden har været lukket for biltrafik lige siden. Mange butiksindehavere troede ikke på ændringen, og flere af dem forsøgte at få skudt projektet ned, men uden held. Årene, der fulgte, blev flere torve tømt for biler i henholdsvis 1968, 1973 og 1992. Amagertorv

blev gendannet i 1993 og blev sammensat af et mønster i granit af kunstneren Bjørn Nørgaard. Jan Gehl har forsket om den nye gågades effekter siden 1962 og er blevet kendt verden over for sine rapporter og resultater. Han er således blevet berømt og København har inspireret større byer til at indføre gågader af samme stil. Herunder Melbourne og New

York. Der er ca. 80.000 mennesker, der bruger Strøget hver dag om sommeren, og omkring 48.000 om vinteren. Den sidste søndag inden jul kan man forvente op til 120.000 mennesker.