Opmærksomheden over for problemer i arbejdsmiljøet steg med den begyndende industrialisering. Allerede i 1600-t. gav den italienske læge B. Ramazzini (1633-1714) en detaljeret beskrivelse af arbejdsforhold og arbejdssygdomme, der fx med hensyn til bagere kunne være skrevet i 1990’erne.
I Danmark blev arbejdsmiljøområdet tidligt reguleret både af hensyn til beskyttelse af almenheden og af hensyn til beskyttelse af ansatte ved udførelse af arbejde. Allerede i 1830’erne kom de første regler om indretning og brug af dampkedler og trykbeholdere, farligt maskineri samt andre tekniske indretninger.
Den første egentlige arbejderbeskyttelseslovgivning i Danmark blev vedtaget i 1870’erne efter engelsk forbillede. Den omfattede børn og unge ved industrielt arbejde, især aften- og natarbejde samt farligt og hårdt arbejde. I 1901, da den første samlede lov om sikkerhed i fabrikker kom, fik arbejdsmarkedets parter sæde i et nyoprettet arbejdsråd, der blev tillagt indflydelse på udviklingen og reguleringen af arbejdsmiljøforholdene.
1970’ernes reformpolitik på social- og arbejdsmarkedsområdet omfattede en ny lov om arbejdsmiljø, der trådte i kraft i 1977. Den gælder overalt, hvor der arbejdes for andre, men hvor arbejdet er særlig farligt, regulerer den også enkeltpersoners virksomhed.
Dansk og udenlandsk forskning har belyst årsagsforhold, og skandinavisk forskning har ved hjælp af registre beskrevet udbredelsen og langtidskonsekvenserne af dårligt arbejdsmiljø. Den samlede viden er i sidste halvdel af 1900-t. gennemsystematiseret for kemiske stoffers skadevirkning med hensyn til ætsning, irritation, lungereaktioner, kræftrisiko og allergi, således at brugsanvisninger kan give arbejdsgiveren et grundlag for forsvarlig tilrettelæggelse af produktionen. På andre punkter mangler der stadig vigtig viden.
Nye produktionsmetoder og hjælpemidler vil til stadighed medføre ændrede risici, som dog ofte kan forudses allerede ved planlægningen. Lovgivningen om arbejdsmiljø er et indgreb i arbejdsmarkedsparternes frie adgang til centralt og lokalt at indgå aftaler om arbejdsvilkår. Den er samtidig en indskrænkning i arbejdsgiverens frie adgang til at tilrettelægge arbejdet. Arbejdsgiveren pålægges nemlig ansvaret for, at arbejdet finder sted på en sådan måde, at ansatte ikke udsættes for risiko for fysiske eller psykiske skader.
Lov om arbejdsmiljø har et forebyggende sigte og omfatter alle tekniske hjælpemidler fra store anlæg som kraftværker til elevatorer, plæneklippere og små køkkenmaskiner. Der er regler om stoffer og materialer, der stort set berører alle arbejdsprocesser. Reglerne om arbejdsstedets indretning skal sikre arbejdsmiljømæssigt korrekte forhold på både faste og skiftende arbejdssteder. Det gælder fx bestemmelser om arbejdspladsindretning, adgangs- og flugtveje, belysningsforhold, ventilation samt skurforhold på byggepladser.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.