I 1819 påviste englænderen Michael Faraday muligheden af transmission af elektricitet gennem luft på elektrisk ladede partikler, ioner, og i 1831 lykkedes det ham at fremkalde elektrisk induktion: strøm i en spole hver gang en strømimpuls blev tændt eller afbrudt i en anden spole, placeret tæt op ad den første. dette skulle også blive starten til røntgen teknologien.
Tyskeren Heinrich Geissler perfektionerede fremstillingen af lukkede glasbeholdere, med indstøbte elektroder, ”rør,” og deres udpumpning til meget lave tryk. Kraftige induktionsapparater, som kunne omdanne en svag jævnstrøm til højspændte strømstød blev udviklet af bl.a. Ruhmkorff, og Hittdorf. Englænderen W. Crookes eksperimenterede med elektricitetens passage gennem udpumpede rør og fandt at ”katodestråler,” de negativt ladede elektroner, frembragte farver ved fluorescens når de ramte faste stoffer f. eks. rørets glasvæg. Eksperimenter med disse katodestråler blev et yndet forskningsfelt for fysikere gennem 1870- og 1880erne.
Under sådanne eksperimenter opdagede professor i fysik Wilhelm Conrad Röntgen i Würzburg den 8. november 1895 at, når han tilsluttede katodestrålerøret, kom der lysglimt fra et stykke pap påført krystaller af bariumplatincyanat, som tilfældigvis lå i nærheden. Der måtte være nogle ukendte ”X-stråler,” som fik krystallerne til at fluorescere dvs. udsende synlige lysbølger. Röntgen opdagede at strålerne kunne gå gennem hans hånd og danne et billede af knoglerne på papstykket. I de følgende uger eksperimenterede han med intenst med disse stråler, og publicerede en artikel om det straks i det nye år, 1896. Nyheden blev hurtigt spredt, og vakte straks stor interesse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.