Folkemængde foran Marmorkirken

Hofbygmester Nicolai Eigtved fik til opgave at tegne kirken og tage den ledende del i byggeriet. Der kendes mindst 5 tegninger fra hans hånd fra årene 1750-1754. Kirkebygningskommissionen var dog ikke helt tilfreds med Eigtveds projekter, som var på det tidspunkt gammeldags rokokostil, og indhentede forskellige forslag fra bl.a. de franske arkitekter Ange-Jacques Gabriel og Nicolas-Henri Jardin. Der også kendes fra projekterne Lauritz De Thurah og Georg David Anthon. Tilfælles for de fleste af projekterne er kirkens grundplan, et rundt centralt liggende kirkerum med en stor tamburbåret kuppel, flankeret af to mindre klokketårne, og med tempelindgange på østlige og vestlige side.

Da Eigtved døde d. 7 juni 1754, blev Thurah indsat som den ledende rolle af byggeriet, men det lå desværre stille indtil Jardin blev hentet til landet og overtog ansvaret d.1 april 1756. Byggeriet blev derefter ført videre af Jardins egne tegninger, som han publicerede i form af graveringer i henholdsvis 1765 og 1769 under navnet Plans, coupes et élévations de l’église royale de Fréderic V.

Frederik d. 5, som finansierede det kostbare projekt, afgik ved døden i 1766 i, og Christian d. 7 var ikke så interesseret i at føre det videre. Byggeriet fortsatte på halv kraft, indtil det blev stoppet helt i 1770. Man var på det tidspunkt nået til toppen af de nederste søjler i rotunden og indgangen på østsiden, og lidt lavere på vestsiden.

Der går nu over hundrede år, før der bliver bygget på kirken igen. Ikke at der manglede idéer til videreførslen af byggeriet i tiden imellem. Der kendes til planer fra stort set alle af tidens kendte arkitekter, herunder C.F. Harsdorff og G.F. Hetch, men ingen af deres ideer blev realiseret. I 1846 udstillede Christian Bernhard Hornbech også et projekt, som heller ikke skulle blive til.

I 1868 udstillede arkitekten Theodor Stuckenberg en ide til Frederikskirkens Omdannelse til et Monument for Frederik VII og hans Tid (Grundlovsmonumentet)og samtidig modellen af monumentet i Rosenborg Brøndsal. Forslaget, der gik ud på at skulle placere H.W.Bissens rytterstatue af kongen på Marmorkirkens ruin vakte megen opsigt under finanslovsdebatten i 1869.1870

Den eksisterende kirke

I 1874 købte finansmanden C.F. Tietgen kirkens plads, samt ruinerne af staten, som havde fået ejerskabet fra kongehuset i 1849 med formålet at videreføre byggeriet, hvilket også blev sat som en betingelse for dette købet.

Tietgens havde planen, at lade arkitekten Christian Zwingmann stå for at lede byggeriet og bruge Ferdinand Meldahl som konsulent, men da Zwingmann p.g.a sygdom måtte give op på sin arkitektvirksomhed i midten af 1870’erne, overtog Meldahl ledelsen. Han havde også sine helt egne meninger om, hvordan bygningen skulle færdiggøres. Meldahl overlod den daglige ledelse af byggeriet til sin nære ven og medarbejder, arkitekten Albert Jensen.

Meldahls plan, som i øvrigt blev justeret løbende under byggeriet, indebar, at sidetårnene skulle sløjfes, og at rotunden skulle nedsættes i højden. Tempelindgangen blev nedsat til fire søjler i stedet for seks og helt sløjfet på St. Kongensgadesiden. Tambouren blev ligeledes lavet lavere end Jardins ønske, men alligevel lykkedes det Meldahl at komme næsten lige så højt op i vejret, takket være en opadstræbende kuppelform, og frem for alt en væsentlig højere lanterne og spir.

Byggepladsen blev åbnet endnu engang sidst i 1877. Ved købet i 1874 havde Tietgen fået en 10 års frist til at fuldføre hele kirken, men det tog alligevel endnu 20 år. Byggeriet blev bl.a. forsinket p.g.a, ruinen var betydelig mere forvitret end antaget, så man måtte rive mere ned, end man havde planlagt. Desuden påvirkede den internationale økonomiske depression årene også Tietgens forretninger og økonomi, og gjorde det svært at skaffe alle midlerne til byggeriet.

Alle forhindringer blev dog overvundet, og d. 19 august 1894 kunne kirken indvies 145 år efter nedlæggelsen af grundstenen. Tietgen overdrog ved denne lejlighed kirken, som var hans eget privateje, til staten.

Kirkebygningen

Kirkens nederste del er lavet som en cirkulær ringmur med to firkantede tilbygninger mod øst og vest, som rummer indgangspartierne. Der er desuden mindre døre på nord- og sydsiden. Hovedindgangen mod øst er forsynet med en søjlebåret frontispice. Disse dele er klædt i grå marmor (norsk gjellebækmarmor). I Marmorkirken er ligesom i Christiansborg Slot og Marmorbroen, marmor udvundet i Bergen og fra det nærliggende Sunnhordland stift fra “De Lillienschioldske marmorværker”.

I hundrede år fra omkring år 1730 blev der leveret mange tusinde kubikmeter marmor fra bruddene i Bergen og Sunnhordland til udlandet. Rotunden og tilbygningerne toppes af en balustrade, som er udsmykket med vaser.

Over rotunden rejser tamburen sig, som er delt i 12 dele med rundbuede nicher med flotte rektangulære vinduer. Materialerne som er brugt er kalksten fra Fakse og ølandssten.

Tamburen bæres sammen med kuplen af tolv indvendige piller. Spændet er 31 meter, hvilket gør den til Skandinaviens største kirkekuppel. Kuplen og lanternen er beklædt med kobber der har forgyldte detaljer. Lanternen rummer alle kirkens klokker. Lanternen toppes af et kors med en strålekrans mellem armene. På den nedre del findes et filigranornament, i hvor C.F. Tietgens initialer indgår.

Rundt om kirken står også 14 bronzestatuer af danske kirkemænd fra Ansgar til Grundtvig og Kierkegaard. På balustraden står der yderligere 18 statuer, disse er dog udført i zink af økonomiske grunde.

Indvendig afgrænses det cirkulære kirkerum af de tolv piller, som bærer tambur og kuppel. Mellem pillerne og ydermuren er en smal omgang. Over denne findes en lav pulpituretage. Gulvet er af grå terrazzo med sorte markeringer af gangarealer. I det hævede korområde indgår der brune felter i hele mønsteret.

Loftshvælvingen starter lige over tamburens glasmosaikvinduer, udført af glarmester August Duvier. Ruderne er kirkerummets primære dagslyskilde, da lyset fra de fleste af vinduerne i rotunden bliver blokeret af de tolv piller.

Loftkuplen er opdelt i 12 felter af gipsstuk, og i hvert felt er der et maleri af en apostel og oven på et englebarn. Malerierne er udført af kunstneren C.N.Overgaard, og apostlene efter forlæg af Henrik Olrik. Olrik døde da halvdelen næsten var færdiggjort, så Anton Dorph udførte de seks resterende apostle efter Olriks udkast.