Østbanegade

Østbanegade danner sammen med den forhøjede jernbane en afgrænsning mod Havnen. Man kan sige, at det er Østerbros ”bymur”, der beskytter østerbroerne mod den kraftige trafik fra Kalkbrænderihavnsgade. En gennemgang ud til Kalkbrænderihavnsgade ved Nordre Frihavnsgade er udsmykket af Ib Spang Olsen med motiver fra hans barndoms Østerbro.

En af Østbanegades mest markante bygninger er højhuset DomusPortus (Østbanegade 103). Bygningen er opført i 1961 ved Ole Hagenog er Danmarks 27. højeste bygning (55 meter). Der er 16 etager i beboelsesejendommen. Plesner-bygningen på Amerika Plads og Domus Portus på Østbanegade er de klart højeste i kvarteret og kan ses langvejs fra.

Østbanegade har altid været højt opdelt mellem den eksklusive sydende, og den mere folkelige nordende. Bebyggelsen mellem Kristiniagade og Østbanegade er opført mellem 1899-1910. Her lå det tidligere Glacis-areal et lettere skråt område udenfor Kastellet. De fine ejendomme i starten af Østbanegade markerer en overgang mellem Indre By og Østerbro. Her blev opført mere eksklusive boliger, der tydeligvis var beregnet for den mere velhavende del af folket. På det nordligste stykke er der derimod almindelige boliger, samt desuden en smal omhegning ud mod skinnerne, hvor der er opført en masse små og charmerende kolonihaver med små huse, som er gemt væk bag hække og krat.

Denne opdeling fandtes allerede for 60 år siden. I 50’erne så man småhandlende i kælder- og stueetagen, men lidt mere eksklusive end i andre gader f.eks lå der i nr. 3 en vinhandel, nr. 5 en blomsterhandel, og nr 9 en antikviteter.
Blandt de opførte i vejviseren finder man, især i den sydlige del,  mange direktører, læger, konsulinder, akademikere og grosserer og lignende. og meget få håndværkere. I den nordlige del kan man godt finde mindre fabrikker og en skibsprovianteringshandel, men ikke kul- og koks- eller frugthandlere og mejerier, som man finder i mange andre gader på datidens Østerbro.