Knippelsbro fra år 1906.
Knippelsbro er en bro i København, der forbinder Slotsholmen til Christianshavn.
Den første bro mellem København og Christianshavn blev opført 1618. I 1641 blev Hans Knip bropasser efter ham fik broen navnet, som i 1800-tallet blev til det nuværende navn Knippelsbro.
I begyndelsen af 1700-tallet var broen i så elendig tilstand, at kongen i 1712 udstedte et forbud mod at fortøje til den, og at den skullle have gennemført en hovedreparation. Imidlertid var den allerede igen i 1725 faldefærdig og måtte derfor gennemgå en totalrenovering for 18.600 rigsdaler. Dette arbejde blev ledet af Johan Cornelius Krieger og afsluttet i 1728.
Der har op gennem tiden ligget adskillige broer på både den nuværende placering og parallelt med (for at bevare broforbindelsen, mens en ny bro blev bygget).
Broen blev på tragisk vis kendt, da chaufføren på en dobbeltdækkerbus 27. februar 2001 overvurderede frihøjden over Christians Brygge. Bussens tag blev revet af, og resten af bussen satte sig fast. Ulykken kostede to personer livet mens 52 andre blev kvæstet. Man har efterfølgende tydeliggjort skiltningen omkring broen. Broen er brugt som motiv på 200-kronesedlen fra serien i 2009.
I 2017 gennemgik tårnet på Amager-siden en renovering og blev ombygget fra kaffestue for bropassere til kulturinstitutionen Kulturtårnet på Knippelsbro.
Sted
Gadenavn: | Knippelsbro |
---|---|
By: | København |
Bydel: | Christianshavn |
Land: | Danmark |
Koordinater: | 55.67442, 12.58566 |
Kompasretning: | Øst (91°) |
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.