Dette billede er af Rådhuspladsen, som det så ud dengang i 1910. På højre hjørne ligger der i dag Burger King og på venstre side en 7-eleven.
Rådhuspladsen er navnet på den centralt beliggende plads mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard foran Københavns Rådhus i Indre By, København. Vesterbrogade og Strøget støder op til pladsen.
I dag er pladsen et af de mest befærdede steder i hovedstaden, ligesom H.C. Andersens Boulevard er en af Københavns betydeligste færdselsårer, hvor 60.000 biler dagligt passerer Rådhuspladsen.
Pladsen, der er 29.300 m² stor, blev anlagt hvor Halmtorvet tidligere lå. Inden voldenes fald i 1850’erne, havde torvet ligget lige indenfor Vesterport.
Hvor pladsen findes i dag, var oprindeligt en del af byens Vestervold med Schacks og Gyldenløves Bastioner, og på sidstnævntes plads blev Rådhuset placeret. På voldterrænet blev der 1872-1889 i sammenhæng med Tivoli, etableret en industri- og kunstudstillingspark, der lagde grund til to udstillinger og blev en stor succes. Den første udstilling åbnedes 13. juni 1872 med meget festivitas. En kantate, skrevet af Carl Ploug og med musik af Niels W. Gade, markerede åbningen. Kong Christian 9. udtalte følgende ord: “Idet jeg nu ønsker, at denne Udstilling må bære rig og velsignet Frugt for Industriens og Konstens Udvikling til de nordiske Rigers Held og Styrke, erklærer jeg denne anden nordiske Kunst- og IndustriudstiIling for åbnet“.
Pladsen med rådhuset bærer tydelig præg af inspiration fra italienske byers pladser, især torvet og rådhuset i Siena. Oprindeligt havde Rådhusets arkitekt, Martin Nyrop, anlagt en skålformet, forsænket plads indrammet af granitborner, Muslingeskallen, foran Rådhuset inspireret af netop Siena. Muslingeskallen forsvandt under Besættelsen. Muslingeskallen blev, modsat rådhuset, aldrig en succes, for Nyrop havde overset, at konceptet ikke kunne overføres fra Sienas intime rådhusplads til det store, forblæste areal i København. Folkeviddet omdøbte Muslingeskallen “æbleskivepanden” eller “gadekæret”.
I 1942 blev den første arkitektkonkurrence afholdt om pladsens indretning. Vinderen blev Frits Schlegel, som foreslog at udvide Rådhuspladsen ned ad Vesterbrogade forbi Tivolis hovedindgang. De fleste af konkurrencens deltagere ønskede at fjerne Muslingeskallen. Som også forsvandt, dog af andre grunde, for under Besættelsen blev der i 1944 etableret beskyttelsesrum på pladsen, som først fjernes i 1947.
I 1954 blev Vestre Boulevard omdøbt til H.C. Andersens Boulevard og samtidig udvidet til trafikeret vej, hvorefter Rådhushaven forsvandt.
Den største forandring i kulturbyåret var opførelsen af Axelssons HT-busterminal, som lå på midten af pladsen fra 1996 og indtil 2010. Den adskilte den åbne plads tættest på rådhuset fra busholdepladserne i den modsatte ende. Bygningen var ved sin åbning i 1996 meget omdiskuteret, idet mange mente, at den virkede malplaceret og for voldsom i forhold til det omkringliggende samlede areal, ligesom den blev beskyldt for at ødelægge pladsens æstetik. Mange betragtede bygningen som grim. Bygningen blev revet ned i vinteren 2010 for at give mere plads til en ny metrostation, som skulle åbne i juli 2019.
Rådhuspladsen lægger hyppigt fliser til store arrangementer, bl.a. udstillinger, koncerter og storskærmstransmissioner af fodboldkampe. Ved festlige lejligheder bruges den ligeledes som samlingssted, f.eks. ved Copenhagen Gay Pride og nytårsaften. Pladsen bruges også jævnligt til forskellige demonstrationer. Piccadilly Circus i London og Times Square i New York har samme funktionalitet i at være byens midte og omdrejningspunkt
Rådhuspladsen er også kendt som den dyreste grund i Matador-spillet.
Sted
Gadenavn: | Rådhuspladsen |
---|---|
Bydel: | Indre By |
Land: | Danmark |
Koordinater: | 55.67646, 12.56880 |
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.