Rundetårn

Inskriptionen på Købmagersiden af tårnet har stor betydning, da det omfatter Tetragrammatonnet. Øverst på facaden findes en forgyldt inskription ”en rebus” Christian d.4.s egenhændige skitse til den opbevares i Rigsarkivet.

Kong Christian d. 4. opførte det højeste bygningskompleks i Danmark bestående af Trinitatis Kirken og Rundetårn. Byggeriet påbegyndtes i 1637, og stod færdigt i 1642, mens Trinitatis kirken først blev bygget færdig i 1656.

Ordet ”Trinitatis”er fra det latinske ord ”Trinitas”, som betyder “Treenigheden”. Det hentyder muligvis til kompleksets tredobbelte funktion, da Kirken skulle være en studenter og universitetskirke, og tårnet skulle være opgang til universitetsbiblioteket, der blev indrettet på loftet ovenover kirken og på den øverste platform det universitetets astronomiske observatorium.

I århundredernes løb er der sket mange ændringer i brug af bygningerne. Kirken blev til en sognekirke og husede i en årrække Vor Frue Menighed, som blev gjort hjemløs efter det store bombardement i 1807.

Man flyttede biblioteket og observatoriet til nye og mere moderne bygninger på Øster Vold i 1861.

Rundetårn har ikke nogen trapper (udover i toppen af tårnet), men en meget bred, spiralformet gang belagt med mursten, der fører en helt op til udsigtsplatformen. Konstruktionen er højest sandsynligt bygget, så en hest med vogn kan komme helt op til biblioteket og næsten op til observatoriet og derved gøre det meget lettere at transportere alle de bøger og astronomiske instrumenter frem og tilbage, der skulle bruges.

Tsar Peter den store brugte også den alternative gang, da de besøgte Frederik d.4. i 1716, og de to skulle lave en aftale om en landgang ved Skåne, som skulle opføres til de omkring 20.000 russiske soldater, der gik i land stik nord for København. Felttoget blev ikke til noget, men tsaren kom dog helt til tops i Rundetårn. En senere myte lød, at tårnet først blev bygget med trapper og ombygget ved tsarens besøg, for at kunne ride ham til toppen. Der er dog ingen beviser på dette, så tårnet er af overbevisning bygget med spiralgangen.

Rundt om udsigtsplatformen i tårnet står et smedejernsgitter lavet af Christian d.4.s hofsmed Caspar Fincke for at sikre, at folk ikke brugte tårnet som selvmodssted. I nyere tid er der blevet tilbygget endnu et gitter, der er ca. 2 meter højt.

I 1890’erne voksede trafikken meget kraftigt i København, og passagen, der var mellem Rundetårn og Regensen, blev for lille og som en flaskehals. Hovedstadens Forening anmodede arkitekten Martin Borch om en burgang gennem Regensens stueværelser. De planer blev indsendt til Magistraten, men der skete aldrig noget. Arkitekten Anton Rosen kom med et nyt forslag i 1898 på en løsning af trafikproblemet, Rundetårn skulle flyttes længere til østsiden af kirken. Flytningen skulle foregå på en masse ruller, og ingeniør N. C. Schouboe havde beregnet, at det skulle kunne ske uden nogle problemer. Flytningen krævede af pladshensyn, at Købmagergade nr. 52 skulle nedrives. Debatten gik højt og kraftigt, og der kom bl.a. også forslag om at fortovet skulle føres lige igennem Rundetårn. På baggrund af debatten omarbejdede Rosen sit forslag til at tårnet kun skulle flyttes til hjørnet af kirken, så der skulle sættes en stor rotunde på tårnet, og hele kirkeloftet skulle sænkes, så hele bibliotekssalen forsvandt. Formålet var at få tårnet til at virke højere end det var. Det hele endte dog i 1907 med at Magistraten vedtog Borchs forslag, og buegangen blev gennemført året efter. Den simpleste løsning var at gøre Købmagergade til gågade, men lev først ført igennem i 1972.