Islands Brygge, som også bliver kaldt Bryggen, er en bydel i København på den nordvestlige del af Amager. Bryggen har 13.805 indbyggere og er en del af den større administrative bydel Amager Vest. Islands Brygge afgrænses mod nord af Stadsgraven, mod vest af Københavns Havn, mod syd af Nokken og mod øst af Amager Fælled.
Islands Brygge er skabt ved gentagne opfyldninger fra 1880’erne, af det lavvandede område mellem Amager og Sjælland. Den første opfyldning tættest på Langebro, blev i første omgang brugt af Forsvaret til det nye Tøjhus ( Krigsmuseet ), hvor opfyldningerne syd for Ny Tøjhusgrunden blev brugt til boliger, og opfyldningerne syd for Sturlasgade til industriområde.
I den første halvdel af det 20. århundrede var den havnenære og den sydlige del af byområdet præget af meget industri, bl.a. den danske Sojakagefabrik også kaldet Sojakagen. I den anden halvdel af århundredet blev disse industrier i stor stil nedlagt, og hen imod slutningen af århundredet stod der mange tomme bygninger.
Siden år 2000 er der forekommet en hel del nybyggeri på de gamle industri og forsvarsarealer, så bydelen fremtræder nu med en blanding af mange ældre boliger og diverse butikker mod nord, nye boliger og kontorbygninger mod syd, samt Islands Brygge Syd, som er ved at blive omdannet fra nedlagte industriområder til nye bygninger og boligkvartere.
Langs havnen er Havneparken blevet etableret, som også er et hipt sted for mange københavnere at mødes og nyde en kold øl på en varm sommerdag.
Nogle af de største virksomheder i området er hovedkvartererne for HK/Danmark, KL og Deloitte, samt Radisson Blu Scandinavia Hotel langs Amager Boulevard. Bygningerne, der huser disse virksomheder, er derudover blandt de mest markante sammen med Bryggebroen, Kulturhuset Islands Brygge, Havnebadet, Gemini Residence, Wennbergsiloen og A Huset
Sted
By: | København |
Land: | Danmark |
Koordinater: | 55.66817, 12.57813 |
Kompasretning: | Syd (177°) |
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.