Storkespringvandet er et Springvand der ligger på den del af strøget der hedder Amagertorv. Vilhelm Bissen er navnet på Skulptøren der efter tegninger af professor og maler Edvard Petersen har lavet Storkespringvandet.
Statuen er støbt af bronzestøberen Lauritz Rasmussen. Springvandet er en donation af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Foreningen udskrev i 1888 en konkurrence i anledningen af Kronprinsen Frederik (senere Frederik d.8) og Kronprinsessen Louises sølvbryllup. Springvandet indvies i år 1894.
Det hed sig i en årrække at fuglene i springvandet ikke var storke men hejrer. Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening udtalte dog at fuglene uden tvivl var storke og ikke hejrer.
Da springvandet blev opstillet plaskede vandet mod fuglenes udbredte vinger og sprøjtede på forbipasserende, dette blev dog hurtigt stoppet da ballademagere tit hældte forskellige ting og væsker ned i karet så dette blev sprøjtet på folk. Kommunen lukkede derefter for vandet, men det medførte, at forbipasserende bare tømte deres affald i kummen i stedet.
Så nu måtte der igen åbnes for vandet.
Det har været en tradition siden 1950’erne for forskellige nyuddannede (specielt jordemødre) at danse rundt om Storkespringvandet.
Storkespringvandet var i 1960’erne et samlingssted for hippier der brugte deres tid på at ryge hash og spille guitar ved statuen, det var til borgernes og politiets store forargelse. Dette nævnes også i den kendte sang hvor der synges ”det store stygge storke springvan” sangen hedder storkespringvandet og er skrevet af Thøger Olesen og sunget af protestsangeren Cæsar, denne sang skulle blive en kendt landssang.
I 2009 blev der af en viral kommunikation oprettet en stor facebook gruppe med navnet ”Nej til nedrivning af Storkespringvandet!” gruppen nåede på kort tid over 25.000 medlemmer selvom det aldrig har været på talefod at Springvandet skulle nedrives.
Sted
Gadenavn: | Amagertorv |
By: | København |
Bydel: | Indre By |
Land: | Danmark |
Koordinater: | 55.67881, 12.57977 |
Kompasretning: | Vest (268°) |
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.