Tuborg Brygvogn

A/S Tuborgs Fabrikker blev grundlagt af en gruppe erhvervsmænd herunder med grosserer og slagteriejer Philip W. Heyman som initiativtager.

Han opkøbte det ejede areal af H.P. Prior, som havde anlagt Tuborg Havn i årene 1869-72. Tuborg navnet kommer af udskænkningsstedet, som blev opført af Jonas Thue i 1690’erne med navnet ”Thuesborg”, selvom han selv var brygmester, havde han senere ingen forbindelse med bryggeriet. Det blev senere ombygget til en større villa og fik navnet ”Store Tuborg”, der senere blev et plejehjem.

Heyman fik dog senere C.F. Tietgen, grosserer Rudolph Puggaard og højesteretssagsfører Gustav Edvard Brock med på ideen om at erhverve området til industrielt formål. Meningen var her, at man ville anlægge et eksportbryggeri, et glasværk til at fremstille flaskerne, en svolvsyrefabrik og en gødningsfabrik. Her ville man eksportere øl til Sydamerika og importere gødningsstoffer fra dem. Aktiekapitalen var på 1 mio. rigsdaler, men var ikke nok til at etablere alle de ønskede virksomheder, så der blev derfor opbygget en betydelig gæld.

Philip W. Heyman og G.A. Hagemann var ansvarlige for anlæggelsen af virksomhederne. De første øl kom først på markedet d. 13. juni 1875. Herunder var en af dem Tuborgs lagerøl (i dag kendt som Rød Tuborg, 1932). Eksportmarkedets forventninger slog dog fejl, da de sydamerikanske lande selv byggede deres egne bryggerier, som var beskyttede af høje toldsatser, og i Danmark var der ikke overkapacitet af gødning, hvilket gjorde, at flaskerne ikke kunne produceres til

markedspriser. Det gik derfor dårligt for bryggeriet,

hvilket fik Philip W. Heyman til at forlange direktøren fyret, men Tietgen ville ikke gå med til det, og i stedetendte det med, at Heyman måtte fratræde. Herefter påbegyndte bryggeriet en større ændring af produktionen og omstrukturering af investeringer, hvilket betød, at bestyrelsen måtte afvise udbetaling af udbytte over en årrække, og det skabte et spændt forhold til aktionærerne. Efterhånden måtte de konvertere gælden til aktier. Herefter prøvede Heyman igen

at få afskediget direktøren (i år 1880), og denne gang lykkedes det. Det gjorde Heyman til

direktør og bestyrelsesformand. I 1881 blac glasværket solgt til Kastrup Glasværk, og gødningsfabrikken afsluttede sin produktion i 1882. Heyman forstod at benytte sine kontakter fra øvrige eksportforretninger, og fik derfor eksporteret øl fra Tuborg til mange steder rundt om i verden. Dog var det markedet herhjemme, der stod for den helt store fremgang. Andre bryggerier rundt om i landet bryggede fustager, der blev tappet ude i byen i små selvstændige forretninger, hvorimod Tuborg producerede aftappere, hvor de kunne sætte egne etiketterpå.

Det gjorde, at de havde kontrol over, hvad indholdet var, og at det havde et ensartet udseende, og undgik ekstra mellemled. Det var også Heyman, der fandt på Tuborgparasollerne, som beskyttede kuskene i vind og vejr. I 1880 blev den første pilsnertype introduceret, nemlig Grøn Tuborg. Den slog først rigtig igennem i slutningen af 1890’erne. I 1888 fik han bygget Tuborgflasken til den nordiske udstilling i København, hvor den fungerede som et udsigtstårn og var forsynet med en hydraulisk elevator. Efter udstillingen blev den opstillet på hjørnet af Carolinevej og Strandvejen – uden elevator. Det blev et meget populært sted, hvor man kom for at nyde en koldforfriskning og hestene kunne blive vandet.

I 1925 lukkede pavillionen, da Strandvejens øvrige restauratører var blevet trætte af konkurrenten fra samme ølleverandør. Den blev først revet helt ned i 1934. Tuborg indførte en rendyrkningsmetode af gær, som blev offentliggjort ligeledes i 1883 af Carlsberg Laboratorium.

I 1890 startede Heyman på produktionen af mineralvand, og blev det første danske bryggeri, der lancerede citronsodavand og apollinaris. Han døde i 1893 og blev efterfulgt af Benny Dessau.

Fra 1899 blev det Dessau, der skulle lægge arm med Carlsberg i kampen om markedsandelene. De indgik en aftale i 1903 om at samarbejde, men som to selvstændige virksomheder. I praksis betød det, at de delte overskuddet, og at Carlsberg ikke måtte begynde en hvidtølsproduktion. Tuborg måtte således kun producere bayersk øl, sodavand og fremstilling af Vitamon (bouillonprodukt, og tørgær).

Guld Tuborg blev lanceret i 1895, og i 1902-03 blev bryggeriet udbygget med nyt bryghus og tappehaller. Henri Glæsel var arkitekten bag, og senere Charles Abrahams, som opførte arbejderboligerne på Tuborgvej i 1874. I 1913 blev administrationsbygningen og indkørselsporten opført af Anton Rosen. Sven Risom fortsatte arktiekturen og tegnede den store mineralvandsfabrik i 1923 på hjørnet af Strandvejen og Tuborg Boulevard. I Anledningen af deres 25-års jubilæum blev der udlovet en konkurrence, hvor J.F. Willumsen løb med en præmie på 10.000 kr. Rød og Grøn Tuborg fik først rigtig deres navn i 1932, og Tuborg Squash blev lanceret i 1936. I 1931 etablerede Dessau desuden Tuborgfonden til minde om 40-års jubilæet af skabelsen for De Forenede Bryggerier.

Da Dessau døde i 1937 overtog Herbert Jerichow. I krigens sidste år (1945) blev Tuborgs kedelhus sprunget i luften ved Schalburgtage, men man kunne stadig fortsætte ølleverancerne dagen efter takket være hjælp udefra. I 1963 blev direktørvillaen revet ned for at give plads til et hovedsæde for de forenede Bryggerier, der stod klar allerede i 1964.

Arkitekten bag dette var Preben Hansen. I 1970 blev de fusioneret med Carlsberg, og produktionen blev udvidet i 1979, da Fredericia blev valgt som placering for et nyere og mere moderne bryggeri, som blev overtaget af Poul Svanholm. I 1996 bryggede man den sidste øl på bryggeriet i Hellerup. Der er i dag opstået nye mondæne boliger, erhvervshovedsæder, skole, indkøbscenter og lystbådehavn. Det gamle Tuborg blev revet ned i 1998-2000, med undtagelse af fem markante bygninger, der nu anvendes til andre formål. Det er herunder Bryghuset, Tuborg Havnevej, den gamle administrationsbygning, mineralvandsfabrikken, tappehallerne (nu kendt som experimentarium) og den nye administrationsbygning. Den nye Tuborg-bydel bliver ofte beskrevet som elitær, livløs og dårlig byplanlægning. Carlsberg Ejendomme, som har stået for byudviklingen, har senere erkendt det i forbindelse med projektet ”Vores By” om omdannelsen af Carlsbergs tilsvarende industriområde i Valby.

Uden for Danmark er Tuborgs eksportøl velkendt. Tuborg er repræsenteret i 104 markeder verden over, dog primært med produktet Guld Tuborg. I Ruslander Tuborg det største licensproducerede ølmærke. I Danmark er Grøn Tuborg den mest populære øl, selvom der findes ca. 10 forskellige typer, mens der uden for Danmark kun bliver produceret to forskellige varianter; Guld Tuborg og Grøn Tuborg.