Trækærre

Bondestanden ændrede sig meget markant i løbet af det 19. århundrede. Det havde været en underprivilegeret klasse i det foregående århundrede, men det blev ændret med landboreformerne omkring år 1800. Økonomisk havde de selvstændige landmænd stor fremgang gennem det meste af århundredet. Det smittede af på standens selvopfattelse. Politisk fik det afgørende betydning for den stigende politiske indflydelse, som bondestanden opnåede i løbet af århundredet.

Gruppen af gårdmænd og husmænd var meget uhomogen. Det gælder både i Slesvig-Holsten og i Danmark. De største gårde med mest jord udgjorde toppen af det sociale hierarki på landet. Nederst var der husmænd med en lille jordlod på nogle få hektar, som dårligt kunne brødføde familien. Mange husmænd måtte derfor arbejde hos gårdmændene eller godsejerne, eller de måtte tjene penge som arbejdsmænd ved bygningen af veje, jernbaner og kanaler.

Der var også meget store forskelle mellem de forskellige egne i regionen. Holsten og Fyn var overordnet kendetegnet ved at der var mange godser, som ejede en stor del af jorden. Samtidig var det meste af arealet opdyrket og jordens bonitet høj, især i den østlige del af Holsten og på det meste af Fyn. Priserne på god jord steg betydeligt i den sidste del af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Det var til fordel for dem der ejede jord og til ulempe for dem, der skulle købe. Konsekvensen for mange unge mænd var, at det var en umulig drøm at købe en gård, og mange arbejdede som landarbejdere eller havde kun råd til et lille husmandssted.

Situationen var meget anderledes andre steder i regionen. I den midterste af Slesvig og Holsten og i en stor del af Nørrejylland nord for Kongeåen var jorden gennemgående dårlig. En lille del var ejet af herregårde, og arealet med agerjord blev udvidet markant. Det skete primært ved at store områder med hede blev opdyrket. Desuden blev der gennemført andre former for jordforbedringer som dræning, inddæmning eller lignende. Det betød at prisen på jord steg mere beskedent i disse områder. Derfor var det lettere at købe en gård, og det var lettere at arbejde sig op og udvide bedriften. De sociale forskelle mellem de rigeste og de fattigste bønder var mindre her end det var tilfældet i de områder, hvor jorden var god.

Mod vest i Slesvig-Holsten – i Frisland og i Ditmarsken – var jorden generelt frugtbar marskjord. Der blev dyrket frugt og grønt som især blev solgt i Hamborg, og der blev holdt malke- og fedekvæg. Området var meget velstående og der blev tjent betydeligt under landbrugets gode konjunkturer. Derfor var de sociale skel mellem rig og fattig stor, idet der i området var mange jordløse landarbejdere.

I løbet af århundredet blev velstanden hos de rigeste bønder stor. Det afspejledes i levestilen. Fra 1860´rne og 1870´rne blev der indført forskellige moderne bekvemmeligheder i husene som fx kulopvarmning, gasbelysning, vride- og vaskemaskiner etc. I husholdningen blev nye luksusprægede varer som the og kaffe, tobak, krydderier, appelsiner og flaskeøl efterhånden en del af forbruget. Alt i alt nærmede forholdene hos de bedst stillede gårdmænd sig standarden hos borgerskabet i byerne.

I løbet af det 19. århundrede blev skolekundskaberne hos befolkningen på landet forbedret markant. Både i Danmark og Preussen var der undervisnings- eller skolepligt. Det sikrede at hele befolkningen fik basale læse-, skrive og regnekundskaber. I Danmark blev det fra 1860´rne almindeligt, at landboungdommen blev sendt på højskole, hvor de boglige færdigheder fik et løft. På begge sider af grænsen blev det også mere almindeligt, at sønnerne af de bedst stillede gårdmand fik en videre uddannelse på landbrugsskoler og gymnasier. Enkelte fortsatte desuden uddannelsen på Universitet eller på Landbohøjskolen/Landwirtschaftliche Hochschule.

I løbet af 1800-tallet skiftede bondestandens mentalitet. I århundredets slutning var der ikke meget tilbage af landsbyfællesskabet, og det ville være vanskeligt at finde en bonde som Holbergs “Jeppe på Bjerget”. Gårdmændene kendte deres betydning for samfundet, og standen overtog efterhånden adelens tidligere position, som den bestemmende samfundsklasse. Først i begyndelsen af 1900-tallet blev der gennemført ordninger til at sikre husmændenes og landarbejdernes kår. Det var også først på det tidspunkt, at husmændene fik selvstændig politik indflydelse.