Vor Frelsers Kirke er den ikoniske kirke på Christianshavn, som de fleste kender. Den er placeret på Sankt Annæ Gade og er kendt for det spiralsnoede spir. Indvendigt har den bådet en udskåret orgelfacade fra 1698 og altertavlen fra Nicodemus Tessin.
Kirken er placeret bevidst med en symmetriakse fra sydvest med tårnet og alteret mod nordøst. Tårnindgangen bliver kaldt vestportalen. Kirken blev påbegyndt under Frederik d. 3., og startede allerede i 1668, og den oprindelig plan var, at den skulle være så tæt på havneløbet som muligt (tæt på den første Knippelsbro). Det blev dog aldrig til noget. Det næste byggeri startede i 1681, hvor de lavede grunden over den midlertidige kirkes begravelsesplads.
I 1732 fik kirken alter, der matchede bygningen, men manglede stadig et spir. Laurids de Thurah fik derfor lov at designe spiret. Frederik d. 5. skænkede 5.000 rdl til opførelsen. Spiret var inspireret af Borrominis lanterne på Sant’Ivo alla Sapienza. Den blev endeligt lavet i en kobberbeklædt konstruktion, så man kunne lave den lang uden at få for meget vægt på. Trappen løber fire omgange og toppes af en ballustrefod, der bærer globusen, hvor kristusfiguren står på. Det blev først færdigt i 1749. De fire evangelister, udført af J.F. Hännel, blev placeret omkring det ottekantede stokværk. Kongen besigtigede resultatet i 1752, hvor trappen endelig var bygget helt færdigt.
En myte siger, at arkitekten begik selvmord, da spiret stod færdigt, fordi spiralen går forkert rundt om tårnet (mod urets retning). Det skulle han have gjort ved at kaste sig ud fra toppen af spiraltrappen. Dog er det historisk bevist, at Thurah døde af sygdom 7 år efter spirets færdiggørelse. Samtidig vender spiralen samme vej som lanternen, han skulle have været inspireret af. Der er heller ingen historiske beviser på, at hverken arkitekten eller kongen var utilfredse med byens vartegn.