Her ses en gruppe mennesker, der er i færd med at få taget et billede, inden der fløjtes af til afgang.
DSB er en forkortelse for Danske Statsbaner, der er en offentlig virksomhed, som driver persontrafik på statensjernbanenet, og er ejet 100 % af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. DSB opstod i 1885, efter at staten i 1867 under navnet De jysk-fynske Statsbaner overtog det private selskab Det Danske Jernbanedriftselskab og i 1880 det ligeledes privatejede Det Sjællandske Jernbaneselskab.
Den nuværende Københavns Hovedbanegård åbnede i 1911.
Ved loven af 29. marts 1904 blev der givet bevilling til Københavns nye personhovedbanegård (åbnet 1. december 1911) og forskellige strækninger i og ved København. Desuden vedtages Lov om nye jernbaneanlæg m.v. af 27. maj 1908 en række store jernbaneanlæg, der forøgede statsbanenettets længde betydeligt, således at DSB’s samlede jernbanenet den 1. april 1914 udgjorde 1999, 8 km.
Inden Lillebæltsbroen blev etableret, varede en togrejse fra København til fx Aarhus mindst 8 timer og 20 minutter, heraf en del med færge. Undervejs skulle de rejsende skifte fra tog til færge i Korsør, fra færge til tog i Nyborg, til færge igen i Strib for så at ankomme til Fredericia færgehavn, hvor der var 250-300 meter op til banegården og toget til Aarhus. Da Lillebæltsbroen åbnede, og lyntogene indførtes i 1935, revolutionerede det trafikken i Danmark. Nu kunne man rejse mellem hovedstaden og Jylland og tilbage igen samme dag uden at skulle skifte tog ved Storebælt og Lillebælt, eftersom lyntogene kørte direkte om bord på Storebæltsfærgerne.
Sted
By: | København |
---|---|
Bydel: | Vesterbro |
Land: | Danmark |
Koordinater: | 55.67256, 12.56538 |
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.