Sankt petri kirke

Sankt Petri Kirke står på hjørnet af Nørregade og Sankt Peders Stræde midt i indre København. Kirken er en tysksproget evangelisk-luthersk kirke, og stammer fra det 15. århundrede. Den var en af fire katolske sognekirker i 1500-tallet og blev overdraget af Frederik II til en tysksproget menighed i hovedstaden. Den var samlepunktet for politik, økonomi, kultur og militære anliggender. I gravkapellerne ligger kendte personer, som Ernst Henrich Berlig. På grund af dens alder, har den synlige middelalderlige udtryk.

Det formodes, at kirken faktisk allerede blev grundlagt tilbage i 1200-tallet, men den første kirke brændte ned allerede i 1386. De ældste nuværende dele af kirkebygningen er fra midten af 1400-tallet, herunder langhuset, mens tårnet er fra ca. 1500-tallet. Reformationen nedlage sognet og kirken overgik til kronen, og blev derfor benyttet som kongens “gjethus” (støberi for klokker og kanon). I 1585 blev kirken overladt til byens tyske menighed. I 1600-tallet fuldførte man således tårnet. Den blev yderligere udvidet af Christian d. 4., der skabte et nordre sideskib, hvor orgelet er placeret i dag og et søndre sideskib, hvor hovedindgangen er i dag, i 1630’erne. 60 år senere byggede man yderligere et sideskib til kirken.

I 1728 under Københavns brand, brændte kirken igen og en stor del af interiøret gik til grunde og kun murene stod tilbage. Man opsatte en barokportal i 1731 af Diderik Gercken omkring hovedindgangen, og indviede kirken igen. Tårnet blev erstattet med det nuværende rokokospir i 1750’erne af Boye Junge og det overlevede også Københavns bombardement i 1807. Den blev renoveret i slutningen af 1800-tallet af en arkitekt ved navn H.C. Stilling, hvor den fik en mere nygotisk stil. Derudover fik kirken fjorten glasmosaikruder i vinduerne af Otto Linnemann for at give rummet et dunkelt præg.