Slagterboderne

Slagterboderne er dog nu revet ned for at få plads til lejligheder, dette var også noget der var stor raseri over, da folk så Slagterboderne som dansk hidstorie.

Købmagergades historie kan følges helt tilbage til vikingernes tid, hvor den udgjorde en del af vejen fra Roskilde og overfartsstedet til Amager og Skåne ved nutidens Højbro. I jordebogen fra 1380 står Købmagergade ved navnet Bjørnebrogade, der kan vise til en “bjørn” (som betød dæmning over voldgraven,) Å, der under navn af Rosenåen netop gik gennem Købmagergade.

I 1400-tallet flyttede de fleste af Københavns slagtere til gaden og solgte kød fra åbne boder. Slagterne blev kaldt “kjødmangere” den gang, og gaden blev derfor kaldt Kjødmangergade. Navnet er igennem tiden blevet stavet på forskelligt vis.

I 1451 forbød Christian d. 1. andre at bruge kødmager embedet, end dem, der boede i de ”kjødmangerboderne”, ligesom at det blev fastslået i middelalderen, at “den, der vil være kødmanger, skal bo i Kødmangergaden i den gård, som kødmangere, fra starten har boet i.

Af hygiejniske grunde forviste man slagterne i 1583, til Rosenåens østlige side af Frederik d. 2. Rosenåen løb fra Sankt Jørgens sø, igennem nutidens Købmagergade, på sin vej mod Kalvebod strand. Slagterne tømte alt blodet og slagteraffaldet ud i åen.

Med tiden udviklede de mange slagtninger inde i byen sig til et stort sundhedsmæssigt problem. I 1577 forbød man alt slagtning inden for voldene, og slagterne flyttede i stedet til Vesterbro. Efterhånden glemte københavnerne alt om de gamle slagterboder, og “Kjødmangergade” blev efterhånden til “Købmagergade” i stedet. Første gang man støder på navnet “Købmagergade” er omkring 1660, men navnet blev først i 1800 tallet almindelig udbredt.

Købmagergade blev, sammen med Store Kannikestræde og Rosengåden, først brugt som gågade d. 23. Maj 1973